Your noscript content

5.68.90 Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats - Arbejdsmarkedsstyrelsen

ForsideJobcenterforumDen digitale budget og konteringsvejledning5.68.90 Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats

5.68.90 Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats

Fra 1. januar 2011 skal alle refusionsberettigede udgifter registreres under ét fælles driftsloft på funktion 5.68.90

Dette funktionsområde anvendes til registrering af driftsudgifter og -indtægter vedrørende den kommunale beskæftigelsesindsats varetaget af jobcentret eller en anden aktør, der refunderes efter § 118 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Udgifterne, der er refusionsberettigende, registreres under ét fælles driftsloft, der omfatter aktivering af modtagere af arbejdsløshedsdagpenge, kontant- og starthjælp, revalideringsydelse, sygedagpenge og ledighedsydelse samt selvforsørgende og deltagere i seks ugers selvvalgt uddannelse. Staten refunderer 50 pct. af driftsudgifterne til aktivering samt til udgifter til deltagerbetaling til deltagere i uddannelsestilbud inden for det fælles driftsloft. De omtalte målgrupper refererer til målgrupperne i § 2 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Indtægter, som jobcentret får i tilfælde af, at en offentlig arbejdsgiver ikke opfylder kvoten for løntilskudspladser og ikke rettidigt kan stille en løntilskudsplads til rådighed efter at være anmodet herom, jf. § 56 i styringsloven, registreres på den relevante gruppering hvor udgiften til det alternative tilbud, som den ledige tilbydes i stedet, også registreres.

Der er på funktionsområdet oprettet grupperinger, således at driftsudgifterne for de fleste af målgruppernes vedkommende opdeles i udgifter til ordinær uddannelse og øvrige driftsudgifter for målgrupperne. Dog er der til modtagere af ledighedsydelse og deltagere i seks ugers selvvalgt uddannelse kun oprettet en driftsgruppering.

Afløbsudgifter fra 2010 skal registreres på 5.68.91. Bonus til anden aktør for forsikrede ledige henvist før 2010 registreres på 5.68.94.003.