Hvorfor det enstrengede kommunale beskæftigelsessystem?
Hvilke positive erfaringer med de kommunale jobcentre gør det klogt helt at kommunalisere den statslige arbejdsfor-midling, når der er tale om vidt forskellige grupper som f.eks. forsikrede ledige, syge og kontanthjælpsmodtagere? (§ 20 spm. nr. S 375 fra Bjarne Laustsen)
Lad mig starte med at slå fast, at både den statslige og kommunale del af jobcentrene har gjort det rigtig godt og har ydet et betydeligt bidrag til at få flere mennesker i job.
Etableringen af fuldt kommunale jobcentre handler ikke om at udpege hhv. stat eller kommune som ”vinder”, men sker i erkendelse af, at jobcentre med én ledelse, én økonomistyring og en samlet finansiering er bedre rustet til at møde fremtidens udfordringer, end jobcentre med to af hver.
Og på trods af forskellene imellem de borgere der møder i jobcentrene, så har de alle brug for hjælp til at komme i beskæftigelse.
Den kommunale indsats for kontanthjælpsmodtagere har været en succes. Antallet af kontant- og starthjælpsmodtagere var i november (rettet fra september) 2008 på i alt 93.000 (rettet fra 87.500). Et fald på 36.000 (rettet fra 42.500) siden 2004. Resultatet er blandt andet understøttet af regeringens initiativ ”Ny chance til alle”, hvor langvarige kontanthjælpsmodtagere har fået en chance for job eller aktive jobrettede tilbud. Det er et gigantisk socialpolitisk fremskridt, når så mange mennesker uden job, nu er i stand til at forsørge sig selv.
Jeg har derfor tillid til, at kommunerne kan påtage sig det ekstra ansvar det er, at skulle tage sig af de forsikrede ledige. Der etableres en stærkere statslig styring af det kommunale beskæftigelsessystem, så vi sikrer os, at resultaterne ikke udebliver. Jobcentrene vil i fremtiden levere en målrettet indsats til alle ledige og virksomheder. Vores mål er fortsat at øge arbejdsudbuddet og på kortere sigt at håndtere en højere ledighed.