Finansieringen

1. Kan ministeren give en garanti for, at det ikke bliver en økonomisk bombe under den kommunale økonomi, når hele beskæftigelsesindsatsen bliver kommunaliseret? (§ 20 spm. nr. S 376 fra Bjarne Laustsen)

Når kommunerne overtager udgifterne til dagpenge, aktiveringsydelse og udgifterne til aktivering af forsikrede ledige, skal den økonomiske bæredygtighed i kommunerne naturligvis sikres. 

De nuværende bevillinger til den statslige del af jobcentrene og aktivering af forsikrede ledige overføres til kommunernes beskæftigelsesindsats samt en øget statslig styring af indsatsen. Der er således de samme penge til rådighed som i dag.

Den endelige model for, hvordan kommunerne skal overtage finansieringen af udgifterne til forsikrede ledige er endnu ikke fastlagt, men jeg har følgende målsætninger for omlægningen: 

  • Omlægningen skal være bæredygtig for kommunerne. 
  • Der skal skabes stærke incitamenter for kommunerne til at få forsikrede ledige i job og gennemføre en aktiv indsats.
  • Der skal sikres en simpel styring via økonomiske incitamenter.

Derfor bygges der videre på hovedprincipperne i den nuværende kommunale finansiering, hvor staten betaler mere (rettet fra 65 pct.,) af kontanthjælpen, når en person er i aktivering og mindre (rettet fra 35 pct.), når den enkelte ledige er passiv. 

Samtidig skal der naturligvis tages hensyn til situationer, hvor mange arbejdspladser nedlægges på samme tid i en kommune, og det skal sikres, at mindre udkantskommuner og større bykommuner, med forholdsvis mange ledige, også kan løfte opgaven.

 

2. Er målet med kompensationen for overdragelsen af udgifterne til de nye kom­munale jobcentre, at kompensere kommunerne som helhed eller at kompen­sere den enkelte kommune i videst mulig omfang - herunder at tage hensyn til at storbyer og udkantsområder typisk har en ledighed over gennemsnittet, og hvordan påtænker ministeren i så fald at skelne på kommuneniveau imel­lem ledige, som kommunen er uden skyld i, og ledige, der skyldes manglen­de beskæftigelsesindsats? (§ 20 spm. nr. S 784 fra Rasmus Prehn)

Kommunerne overtager udgifterne til dagpenge, aktiveringsydelse og udgifterne til aktivering af forsikrede ledige. Kommunerne vil under ét blive kompenseret fuldt ud for disse udgifter, dels gennem refusionssystemet og dels gennem et forøget bloktilskud. Udgangspunktet er, at kommunerne får et klart incitament til at få

ledige i job, og belønnes for at give aktive tilbud. Samtidig skal den økonomiske bæredygtighed i et kommunalt beskæftigelsessystem sikres, så mindre udkantskommuner eller større bykommuner med forholdsvis mange ledige også kan løfte opgaven.

Den endelige finansieringsmodel er endnu ikke udarbejdet.

Jeg kan i øvrigt henvise til velfærdsministerens svar på S 769.

 

3. Vil ministeren garantere en finansieringsmodel over for kommunerne, der ikke reducerer brugen af uddannelse som instrument i aktiveringen over for de forsikrede ledige? (§ 20 spm. nr. S 787 fra Rasmus Prehn)

Det er ikke et mål i sig selv at benytte det ene aktiveringsredskab frem for det andet. Det eneste, der tæller, er, at jobcentrene benytter de redskaber, som bedst sikrer, at den enkelte ledige kommer hurtigst muligt i job.

I det enstrengede kommunale beskæftigelsessystem overtager kommunerne udgifterne til dagpenge, aktiveringsydelse og udgifterne til aktivering af forsikrede ledige. Kommunerne får dermed et klart incitament til at få ledige i job. 

Derudover belønnes kommunerne for at give aktive tilbud, da udgangspunktet er, at staten betaler en større andel af dagpengene, når en person er i aktivering og en mindre del, når den enkelte ledige er passiv. Dette sker, fordi en aktiv indsats over for de ledige er vejen frem mod job.

Jeg er derfor helt tryg ved, at kommunerne vil anvende uddannelse som instrument, der hvor det virker bedre end andre aktiveringsredskaber i forhold til at få den enkelte i job.