Sti:Forside »
JobFokus »
It-understøttelsen i det enstrengede beskæftigelsessystem
It-understøttelse i det enstrengede kommunale beskæftigelsessystem
Med aftalen om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem får kom­munerne ansvar for den samlede beskæftigelsesindsats. Det betyder også, at kommunerne som udgangspunkt overtager ansvaret for it-understøttel­sen af de hidtil statslige opgaver.
Aftalen giver behov for at fastholde et nationalt sammenhængende be­skæftigelsessystem, der sikrer, at virksomheder og borgere kan betjenes ensartet og på tværs af kommunegrænser. Centrale it-værktøjer kan bi­drage til at understøtte dette princip.
Hovedprincippet bliver, at sagsbehandling i jobcentrene i fremtiden skal understøttes af kommunal it
It-understøttelse af sagsbehandlingen i jobcentrene udvikles af de kom­munale leverandører, som får mulighed for at etablere en sammenhæng på tværs af målgrupper. For kommunerne betyder det, at der fremover skal stilles nye krav til de kommunale it-leverandører på beskæftigelsesområ­det.
Noget it forbliver statslig
Af hensyn til at fastholde en national sammenhængende beskæftigelses-indsats forbliver dele af it-understøttelsen statslig. Det drejer sig først og fremmest om Jobnet og Jobindsats.dk. Her vil staten fortsat drifte og vide­reudvikle løsningerne.
Der vil fortsat være behov for udvikling af selvbetjeningen fra Jobnet, som skal spille sammen med de kommunale systemer. Udviklingen vil ske i samspil med de kommunale leverandører, således at den statslige del af selvbetjeningen og de kommunale sagsbehandlersystemer kan integre­res.
Jobindsats.dk forbliver statslig, som det sted, hvor man på tværs af kom­munegrænser, kan følge udviklingen i jobcentrenes beskæftigelsesindsats.
Der, hvor loven foreskriver centrale løsninger, fx for til- og afmelding som arbejdssøgende, stiller AMS løsningerne til rådighed. De kommunale leverandører kan derfor indarbejde de statslige tjenester i deres respektive løsninger.
Overgang til kommunal it-understøttelse
Overgangen til fuld kommunal it-understøttelse i jobcentrene vil blive af­talt mellem AMS, KL og de kommunale leverandører. Der skal være sik­kerhed for it-understøttelse og datalevering. Systemerne skal kunne kom­munikere hurtigt og aktuelt, bl.a. i forbindelse med Jobnet og til- og af­meldeoplysninger om arbejdssøgende i jobcenteret.
De kommunale leverandører kan endnu ikke it-understøtte alle statslige opgaver i jobcentre. AMS har aftalt med KL, at Arbejdsmarkedsportalens faciliteter vil være til rådighed også efter den 1. august 2009, indtil der er sikkerhed for, at alle kommuner har mulighed for at anskaffe sig alternativ løsning på markedet.
KL, AMS og leverandørerne har etableret en organisation omkring tilret­telæggelse af overgangen, og flere projekter er ved at blive søsat. Så snart der er udarbejdet en samlet tidsplan for processen, vil AMS og KL sende en ny orientering ud.
Henvendelser vedr. udmeldingen sker til Kristina Bendixen, KL (kbe@kl.dk) eller Birte Iversen (biv@ams.dk) / Erik Hove (eho@ams.dk), AMS
Yderligere information
Kontakt kontor for digital arbejdsmarkedsservice på 3528 8403. Du kan også sende en mail til
ams@ams.dk.